Vores referencer

Her kan du finde et udvalg af vores referencer.
Spørg gerne efter flere for vi kender helt sikkert også nogle i dit område.


"Gennem de mere end ti år vi har benyttet Vandværksadministrationen har vi altid fået professionel og rettidig hjælp. Her er styr på både deadlines, udsendelse af faktura, indberetning af aflæst vand til kommunen og meget andet. Selv en venlig påmindelse til bestyrelsen når det er påkrævet."

Jesper Wichmann, Formand, Hadbjerg Vandværk



"Sdr. Dråby Vandværk valgte i 2010, at indgå et samarbejde med Kontorhjælpens Vandværksadministration, idet vi følte, at de administrative udfordringer på bogholderisiden efterhånden var så store, at vi ikke længere selv magtede dem.

Den beslutning har vi på ingen måde fortrudt.

Kontorhjælpens piger har styr på vores bogføring, debitorkontrol, flytteopgørelser, årsopgørelser, aflæsninger osv. og så er de hurtige til at svare på spørgsmål og rigtig søde at snakke med.

Havde vi ikke en flytning eller et spørgsmål i løbet året, så ville vi stort set kun have kontakt, når vi skulle afslutte regnskab, for de styrer simpelthen vores bogholderi til topkarakter.

Vi kan på det varmeste anbefale Kontorhjælpens Vandværksadministration"

Peter Nagel, Driftsansvarlig og kasserer, Sdr. Draaby Vandværk A.m.b.A.

 


"Vi har haft et rigtigt godt og konstruktivt samarbejde med vandværks administationen, gennem mere end 20 år. De er altid klar til at hjælpe os med alle typer opgaver, når vi har brug for det."

Claus Eriksen, Kasserer, Veddum Vandværk

 


"I Lindbjerg vandværk er vi rigtig glade for, at bruge Kontorhjælpens vandværks administration. De er rigtige behjælpelige med alt det administrative i vores vandværk, og har faktisk overtaget alt det administrative i vores vandværk (Lindbjerg Vandværk).

Derved kan vi tage os at alt det andet der nu er.

Vi kan med stor glæde og god samvittighed anbefale Kontorhjælpens vandværks administration til at varetage jeres administrative opgaver. "

Mikkel A Rosendahl, Lindbjerg Vandværk

                                                                                         


"Som så mange andre vandværker, drives Vår Vandværk også af frivillige bestyrelsesmedlemmer. Det kan til tider være en tidskrævende opgave, samtidig med at kravene til vandværker løbende skærpes og risikoen for at begå faglige fejl er tilstede.

Dette var bl.a. en af grundene til at vi som vandværk besluttede at lave et samarbejde med Kontorhjælpens Vandværksadministration tilbage i 2016.

Den beslutning har vi aldrig fortrudt, da vi med dette samarbejde har kunne samle mange administrative opgaver et sted, herunder bl.a. regnskab, skat, moms, fakturering og indberetninger.

Det hele foregår på en professionel og ligetil facon og samtidig løser de opgaverne til en fornuftig pris.

Når vi som bestyrelse kigger tilbage, kan vi faktisk ikke forstå at vi ikke indgik et sådant samarbejde for mange år siden."

Martin Sabroe, kasserer, Vår Vandværk A.M.B.A 

 


"Strandmarkens Vandværk indgik i 2009 (efter anbefaling) et samarbejde med Kontorhjælpen’s Vandværksadministration.

Gennem en årrække har vi modtaget professionel hjælp og rådgivning. Personalet er altid yderst venlige og hjælpsomme.

Det er vores erfaring, at man i Vandværksadministrationen udviser rettidig omhu og er sit ansvar bevidst.

Vi kan derfor varmt anbefale et samarbejde med Kontorhjælpen’s Vandværksadministration."

Bestyrelsen i Strandmarkens Vandværk